Den selvlærende robotakrobat

LEGO-robotten lærer sig selv at gynge

Kan en LEGO-robot lære sig selv at gynge?

Selvlærende LEGO robotter (Reinforcement Learning)
Hvordan fortæller vi en robot hvad den skal gøre? En mulighed er beskrive i alle detaljer hvordan den skal løse en opgave. Alternativt, så kan vi lade den lære det selv ved at prøve sig frem, og give den belønning når den klarer opgaven godt, ligesom når vi giver en hund belønninger for at adlyde en kommando. I dette projekt har vi lavet en robot der lærer sig selv at gynge, og får belønning for at gynge hurtigt.

Hvorfor? 
Industrirobotter kan vi sikre ikke skader mennesker, ved at bure dem inde i et bur hvor mennesker ikke har adgang. Når robotter skal samarbejde med mennesker, eller i andre komplekse miljøer, så skal de kunne lære at tilpasse sig de måder mennesker opfører sig på. Selvkørende bil skal lære hvordan den håndtere et utal af situationer, som vi ikke alle sammen kan programmere på forhånd, og aktie-handels robotter skal kunne tilpasse sig markedet.

 

Måske kan vi også lære noget om hvordan mennesker og dyr lærer nye ting, ved at se på hvordan en robot lærer sig selv noget nyt?
Projektet er udført af studerende fra DIKU, Datalogisk Institut på Københavns Universitet, i samarbejde med LEGO.

Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) er vores absolutte pejlemærke: At forbedre verden for alle mennesker ved hjælp af forskning i datalogi samt udvikling og formidling af avanceret informationsteknologi. Teknologi kan gøre verden til et bedre sted, end den er i dag. Men kun hvis vi gør os umage i arbejdet med at forstå de teknologiske muligheder og konstant forbedrer teknologierne, så de fremmer den udvikling, vi ønsker os.

DIKU tiltrækker talenter, der synes det er sjovt, hvis det er svært. DIKU’s forskere og kandidaters arbejde har dannet grundlag for samfundets accelererende teknologiske transformation, og vores forskningsmiljø og forskningsresultater har gjort os til et af Europas førende og mest attraktive datalogiske institutter.

DIKU’s Machine Learning sektion beskæftiger sig med en bred vifte af emner, fra de teoretiske fundament for machine learning, til en lang række af anvendelser, som for eksempel, den underlæggende teknologi bag Google søgning, automatisk oversættelse, stemmegenkendelse, medicinsk billedanalyse og diagnostitik, og brug af machine learning i andre naturvidenskabelige discipliner som biologi, astronomi, med mere. Machine Learning sektionen er et grundelement i SCIENCE AI Centre, der er Københavns Universitet nye center for kunstig intelligens.

Explorama

For hele familien

Tidspunkt

Drop-in, hele dagen.