Upfind.dk

Leg robot med Upfind og byg store konstruktioner

“Verdens største legeplads”

Robotter er sjove. Menneskerobotter er rigtig sjove!

Leg robot med upfind og bliv opslugt af store konstruktioner på “verdens største legeplads” for børn i alle aldre.

Mange robotter er designet i dyrs og menneskers billede, ofte som en erstatning for kroppen.

Vi har vendt det lidt på hovedet og bruger din avancerede menneskekrop, som motor og software i en fantasifuld leg med bevægelser. På festivalen kan i bygge eksoskeletter og nye kropsdele uden på hinanden og opleve hvor svært – og sjovt – det er at styre kunstige lemmer.

I får en pose byggeklodser og lidt inspiration til forskellige mekaniske bevægeapperater og så er i igang med legen!

Om Upfind

Upfind udvikler pædagogiske byggeklodser til kreativ og konstruktiv leg på “verdens største legeplads”.

At det er verdens største legeplads er dels fordi de materialer / genbrugsmaterialer vi bruger, er lokalt lettilgængelige over det meste af verden og dels fordi vi gennem byggeleg med mennesker fra mange andre lande i verden oplever at skaberglæden er universel.

Upfind universet er skabt af Karsten Juncher, pædagogisk designer & iværksætter fra Sydfyn, og udvikles kontinuerligt med gode legekameraters hjælp. Upfind kom til verden på Danmarks Læringsfestival i 2015 med et byggesæt af brugte skolemælkskartoner, efterfulgt af endnu et af tennisbolde og plastikflasker. Du kan se mere på upfind.dk.

På Robotfestivalen kan i prøve det nyeste “Builderball”-byggesæt, der netop nu turnérer landet rundt til de tusinder af skoleelever, der deltager i skolernes Naturfagsmaraton.

Byggesættet består af brugte tennisbolde og stænger, der animerer til uendelig kreativ opfindsomhed og adspredelse i storformat.

Vi glæder os til at lege robot med jer og finde på nye sjove skabninger på Danmarks Robotfestival i Universe til maj!

Sted

Vejrhaven

 

For hele familien

Tidspunkt

10:00 – 17:00